For a second I thought that I was having a dialogue with a human. I was not. I was having a dialogue with a Netflix AI. Just read through this shit and tell me I'm wrong, Dennis.
To Netflix, I wrote:
Ok, I've seen discovery star trek season one and two, and I'm watching season three. I love it, but every time I open the flag for discovery, it insist that I start with episodes of season one, and not season three... It drives me cracy... like. Why do your algorithm insist that I need to start from season one, when it must know that I'm watching season three? đ morten
Dennis Netflix: Thanks for contacting Netflix. This is Dennis. I've read your concern above. No worries, I can help you with that. To get started, can I get the email address on the account?
You: mthsvendsen@gmail.com
Netflix DennisWhat's the name on the account please?
You: again, why havn't your network already identified me? I write from a subscription and am online on netflix when I wrote?
Netflix DennisCan you please verify the name on the account?
You?? wtf.... you got my mail-adress, isnt that enough? And still, I am logged in...
Netflix Dennis
One moment please, let me research your concern.
You
You should have that from the get-go, and it's not a concern; it's just a head-up that something is not working as good as it could.
Netflix Dennis;
Thank you for reporting that to us. Will take that as a feedback.
Netflix Dennis:
If may I ask what device are using right now to watch Star Trek Discovery?
You
Dennis, are you a real person sitting somewhere in the world, actually connecting with a customer?
Netflix Dennis I am a real person.
Netflix Dennis:
Upon checking, there is an option to choose Season 3 immediately.
You
Ok, does it matter? I don't have a problem with netflix; it works almost perfectly. I just wondered why your AI insist that I should see season 1 when I'm binging season 3.
Netflix Dennis
I am actually on my Netflix app and I was able to watch Season 3 immediately.
You
good for you. My question was: why doesn't Netflix send me straight to season 3, which is what I'm watching every week....
I've seen season 1 long ago....
Netflix Dennis
There is no option to send you right away yo season 3, you need to choose it manualy
You
I know. That's why I wrote to Customer Service. No accusation, just a complaint that every time I choose Discovery, Netflix tells me to watch season one, when I'm binging season 3 and watched season 1 long ago.
Netflix Dennis
Let me go ahead and consult one of our experts.
May I ask what device that has been affected?
just checking in - are you still with me?
This chat will be closed by the system in approximately two minutes. I want to make sure we get your questions taken care of so please let me know if you are still there.
I donât identify! At 52, itâs time to do, identify! with something:
More than half a century of life, have left me, with all and nothing just knowing the shallow part of it makes it the biggest part of it.
Life, as is known, have a tendency to twist everything up inside and outside, a twist, notwithstanding, is life in a nutshell it is debauchery in virginity, goddess in a demon sin in a deed, deed in a sin, just, a tendency It must be longer, more lines; just harder to fill those lines, so much easier, when itâs shorter.
And is life not but an upset, a disturbance in the tranquility that non-existence is the common feeling of stress and upset, is the disturbance, the awakening from blissful silence to this noise, this drama, this spectacle, this revolting revolution of only superficial change
I sometimes long for that silence, hell, I always long for it, still, I donât much mind⊠being. I held this truth for so long, out of eye, out of mind, out
I never didnât know it I did try not to let it be but it is: no truth to be had.
My love, it is I, your love Iâve come to forget you though I didnât mean to it seems that, like, you do to: forget the facts
What facts, you ask Well, the facts, I retort Those are not facts, you say But I tell you, they are, facts.
As factual as can be, facts Like, I left you, but you were never here Like, I wronged you, but you were not always right Like, as something happened, nothing happened Like, as sleep eats out hours, and nothing is lived But everything is lived and learned.
Youâre right, though, there are no facts there should be, though, facts!
There are none and it gives me nothing to hold onto. I slip, I fall, my hands glide on greasy surfaces. I slip, I fall.
I was never with you, I was never with anyone I was always only by my lonely alone
Still looking for someone, to be someone with But I canât find you alone
Still, sometimes, by the corner of my eye, I see someone a possibility, of something, someone.
Just a glimpse, in the lower right corner of my sight; there is you.
Could you be, like, are you, living, existing I miss you. I long for you. I donât see you in my life, at all.
But I think I should. I think that I deserve you. So where are you? Cause youâre not here.
Are you out there, looking for someone like me? Is there anyone, out there, looking for someone, in here. Nowhere, everywhere, allwhere.
Or is it only me by me for me for ever. It can't be. right?
It is life, you told me, before your life ended It is life, you said but you were talking about dying. It is life, you said, and I knew you were loosing It is life, and life is as it is. I told her:
Life is death.
I told her, she would die. She knew I was right. We had this last summer, the last summer she ever had But we had this summer. She spoke to me, really, or maybe I just heard her, for the first time. What she said, can not be recounted. Because, to recount that, would be the undoing of her. She told me she would die.
She did, die. She left life behind. She left me behind. And I never thought she would. But she did; and I, find my self again, Alone
Det er pÄ dansk, kan du ikke dansk, kan du ikke Vi er, tilstede, os alle sammen, pÄ dansk for vi forstÄr hinanden. Vi er for fanden, danske.
But we are not, never ever are we the "we" in "us" is not there. There is no we in us. as you know! Right?
Iâm 52 years old. And I just bought my first skateboard in 33 years. This time around itâs electric, and itâs awesome. It's speed is just short of 40 km/h and runs for about 22 km on a charge.
The board I chose, was made by Roadsurfing and it's brilliant. It's also the first longboard I've ever ridden.
It took a couple of weeks to get my legs and balance back, bended a few ribs in my only fall so far. When I hit the pavement I felt the pain, but the first word that came to mind was: AWESOME! Second word was OUCH.
I can understand how I forgot to take a hit. When I was a teen, I took hits all the time, I took hurt all the time, and I didnât even care about the bruises or the bleeding. It was just part of living.
Somehow, through 30+ years I got complacent. Few years ago, I decided I would never ever again run to catch a bus or a train. I was getting old. I am getting old.
My new skateboard revived me. Falling hard and hurting myself badly wasnât in my MO anymore, but when I did, it was just liberating. AWESOME. I pushed the envelope on my new skateboard, because, once again, I wanted to. How narrow could I carve? How high a bump could I navigate? How fast could I go?
I drove 300 km in the first two weeks. Even rode it in the rain, just because the company told me not to. How teenage can a boomer go?
Iâm using my board all day, to work, from work, and in the middle of the night, just because I wake up and want to ride.
It is silly. It is not rational. It is not adult-like behavior. And I freaking love it.
Jeg kunne blive ved at nÊvne navne, i timevis, stimevis. Navne som alle hÊnger fast pÄ bÞrn, der er blevet udskammet og medicineret, diagnosticeret og misplaceret.
Jeg har set jer flyve ud af min favn, tvunget af et system der kun vil have en slags bĂžrn. Uden at jeg er blevet spurgt, uden at nogen har taget mit menneskelige perspektiv i perspektiv. Der er en ramme omkring os der er anderledes og os der ikke passer ind i rammen.
Til hvert barn jeg har haft som elev, er der en ting der gĂŠlder: Der er intet galt med dig. Det eneste der er galt med dig, er at du er blevet udstemplet, diagnosticeret, medicineret.
Jeg har aldrig mĂždt et barn, der ikke kunne undervises. Jeg har aldrig mĂždt et barn, der ikke kunne lĂŠre. Jeg har aldrig mĂždt et barn, der ikke ville lĂŠre.
Men mange gange har jeg mÞdt bÞrn, der har fÄet at vide, at de ikke er gode nok, at de ikke passer nok, at de ikke opfÞrer sig godt nok og jeg har mÞdt mange bÞrn, der har fÄet medicin, sÄ de holder op med at vÊre det barn de er og er blevet sÄ medicineret, at de kan opfÞre sig som alle de andre.
Fordi det er sÄdan vi gÞr: Her er den kasse du skal passe ind i. Her er den mÄde du skal vÊre pÄ. Og vi har medicin der sÞrger for, at du bliver en person, der passer ind i vores kasse. Og hvis medicinen ikke tilpasser dig, sÄ har vi specialskoler i udkantsdanmark hvor vi kan placerer dig og glemme dig til du en dag bliver voksen, og nÄr du bliver voksen, sÄ har du lÊrt det: At der er noget galt med dig. Der er nemlig intet galt med os. Det er dig der er gal pÄ den.
Det er det vĂŠrste jeg ved.
Men det er du ikke. Du er fantastisk, unik, smuk, beundringsvĂŠrdig og du er anderledes. Omfavn det og giv Familien Danmark en F-finger. For du har ret til at vĂŠre her. Du er en af os. Du er et menneske.
For du er noget vĂŠrd. Uanset diagnose og hvis dine forĂŠldre vil dig dit bedste, har de fjernet din medicin. Du er noget vĂŠrd. Du er vĂŠrdig. Du er et menneske som alle os andre. Der er bare ikke bygget systemer til dig.
Med al ĂŠre og respekt, til den stĂžrste danske digter siden Tom K. ( som jeg elsker og altid har elsket; lĂŠs lige fribytterdrĂžmme eller lyt til sangen.) Halla Yahya !!!
EN MAND
HĂ BLĂS MAND
FORTABT MAND.
EN MAND
ALENE MAND
ENSOM MAND.
FORTABT MAND
EN MAND
FORTABT MAND, MISTET MAND, TABT MAND.
I VAND, I LAND, TABT MAND, ET LAND FORTABT!
DER, LIGE DER, MISTEDE VI EN ĂGTE MAND,
VI MISTEDE EN AF DE FĂ FUCKING MĂND I DETTE LAND.
VI TABTE EN MAND DER ALLEREDE VAR TABT.
EN TABT MAND,. EN FORTABT MAND, FORRYKKET MAND. , FORRYGENDE MAND, EN FRYGTET MAND
EN FORTABT MAND !!!
LIGE DER, 24, MISTEDE VI EN AF DE BEDSTE AF OS.
LIGE DER, MISTEDE VI DANMARK, VI MISTEDE OS SELV OG VI MISTEDE EN AF SKARPESTE !
Hvad er det for et samfund vi tror vi lever i? I hele mit liv har jeg hÞrt administrerende direktÞrer og bestyrelser sige at det var deres pligt at maksimere profitten for aktie-ejerne. Det er faktisk hele ideen med aktier: at mennesker med penge kan investere og fÄ et afkast, for hvis de kan det, vil de investere i noget andet, og flere fÄr arbejde og flere tjener mere.
SÄ, verden over har vi set direktÞrer og bestyrelser se stort pÄ verden omkring dem (miljÞ), det lokale miljÞ for virksomheden (central profit) og deres medarbejdere (mennesker der skaffer dem deres afkast).
Jeg har aldrig kunnet lide det. Hvordan kan vi have et system der legitimerer at vi er ligeglade med de ressourcer vi bruger, det affald vi skaber og presset pÄ medarbejderes lÞn, fordi de koster penge.
Tag ikke fejl: Det kapitalistiske system er fantastisk til at drive fremdrift, innovation og mere kapital til flere investeringer. Det kapitalistiske system er genialt og i mange Är har det virket for de fleste af os. De fleste af os har fÄet en lÞn, der var stor nok til at vi kunne leve ordentlige liv og ikke bare holde vores families liv ved lige med god mad og en ferie eller to om Äret.
Med Corona, bliver det alligevel bare tydeligt at der er et spÞrgsmÄl som ikke har tÊnkt pÄ i nogle hundrede Är: Hvad er samfundet til for?
Hvad er meningen egentlig? Min far og jeg er, et sted godt gemt neden under moradset, nÊrmest anarkister: Vi vil bare gerne have at folk fÄr mulighed for at gÞre det de gerne vil gÞre med deres liv, sÄ lÊnge de ikke gÞr det pÄ andres bekostning.
Kapitalismen var i starten kun en lille smule pÄ andres bekostning. Nogle fÄ blev ekstremt rige, af at give os, folket, de krummer der lige prÊcis var nok til at vi kunne leve lidt bedre end vores fÊdre og mÞdre, og meget bedre end vores bedsteforÊldre.
I dag, ikke sÄ meget. I dag er det begyndt at svinde for os; os der laver arbejdet, uddanner bÞrnene og presser de print, de rige, bliver endnu rigere af. Tjek lige de sidste 1000 historier om Amazon og Corona, hvor en ufattelig rig virksomhed og en ufattelig rig ejer, fyrer de arbejdere der er bekymret for den smitte der opstÄr, nÄr forholdende ikke er i orden pÄ arbejdspladsen.
Google og Apple er gÄet sammen om at lave en app der fortÊller dig om du har vÊret i nÊrheden af en smittet person og i nogle lande har man indsat droner der med hÞjtalere advarer folk om at de er for tÊt sammen.
Den rigdom vi har skabt i verden de sidste 100 Är, gÄr ikke til at sikre dem, hvis rygge der har bÄret den fremgang. De gÄr i stedet til at presse politikere til ikke at stoppe pengestrÞmmen.
PÄ bekostning af daglejere og ansatte, der bare skal ud pÄ arbejdsmarkedet, sÄ virksomhedernes profit fortsÊtter. Staterne stÞtter flere steder, de grupper de kan beskytte som bliver ramt af denne pandemi.
Hvor er kapitalen blevet af? Hvor er de virksomheder, med milliarder i banken, der frivilligt gÄr i gang med at producere masker, gratis?
Hvor the fuck er vores pay back? Og hvor er stÞtten til de smÄ og begyndende virksomheds ejere, der prÞver at finde en vej frem, men i stedet oplever vi virksomheder som Bestseller, hvis fÞrste reaktion pÄ Corona, bare er at aflyse betalingen til de mindre virksomheder, hvis ryg de har bygget deres milliarder pÄ.
Profit er fint og kapitalismen har virket lÊnge. Men min ringe opfattelse er at kapitalismen har Êndret sig. Nu er den som en slange der Êder sin egen hale. Bogstaveligt talt, faktisk. Over hele verden rÄber rige virksomheder op om at samfundet skal Äbnes snart.
Og hvem gÄr det ud over, hvis det gÄr galt? Ikke virksomhederne, for hver dÞd medarbejder er der en anden pludselig arbejdslÞs, der gerne vil have jobbet.
Men vi er ikke oprĂžrske. Vi skal jo have penge pĂ„ bordet og direktĂžren skal skaffe aktie-ejerne afkast. Hvem skaffer dem der arbejder, dem der bliver kastet vĂŠk og fyret, nĂ„r en krise virkelig rammer; hvem skaffer dem âafkastâ sĂ„ bĂžrnene kan fĂždes og man ikke bliver smidt ud af hjemmet af en anden rig ejendomsejer?
Det gĂžr staten. Den stat som os der arbejder betaler skat til og den stat som multinationale rutinemĂŠssigt snyder og Danske Bank giver skatte ly.
Det er en lose-lose situation. NÄ nej, ikke for direktÞrerne og bestyrelserne, som vist nok fik det afkast sidste Är, som gÞr at de har rÄd til at overleve de fleste kriser. Sjovt, at de ikke passer pÄ de mennesker, hvis ryg de stÄr pÄ.
We are not living in the 21st century, really. We are living with the remains of old might that still reigns on these lands of ours and the illusion of being free is bent on the knee of a few powerful men (fucking MEN) that can and do whip people into submission. Sadly, the people they whip, are people who control.
They have been benign in the most parts, but come crisis, and the real power structure emerges and the might we see is oblivious to reason. Worse, the men in might have been flaunting their might over reason and wisdom. They relish in their stupidity! And we, as a flock of people, as a group, as a race, are still stupid enough to follow.Â
We thought we were living in a time of reason, we are not. Science and reason have been held up as our Raison d'ĂȘtre, and I and most others, thought that we were living in a time of reason.
We are still primitive and allow minds that belong to the past to control our present. It is a fall from grace, that I just canât fathom. And it isn't even a fall, because to have a fall, you have to be up high. And I thought that we were up high. We never were. It was just an illusion and stupidity still rules.
The western civilization was not a beacon. It just projected a beacon of reason and trust, while holding on to medieval power and luring us all into the idea of a world of reason.Â
It seems to be all a lie. When Trump and Boris and Putin and all you other assholes rule the world, you must realize: We are still living in the Roman Republic.
These times are not the enlightened times we thought they were.
What a shame. What a goddamn disappointment.
I thought that the world I grew up in, was a world of people who realized that tyrants and dictators and shit-commanders, were of the past.
And we believed that.
We were fooled.
Â
This is not a race of Sapiens. We are at most, Homo Stupidity. This is a race towards the strong man and we are a race of followers. And you follow like sheep. I follow. Like ants in a hive, like birds in a flock.
But at some point, you must realize that loyalty is stupidity. We have reached this point. Reason, not feelings, should guide us.
It seems that weâre still in the hold of animal feelings and ferocious leaders just claiming might.
FÞrste gang det skete for mig, var nok i halvfjerdserne, hvor angsten tog fat og vi alle holdt med at kÞre i biler om sÞndagen. Jeg var sÄ lille og sÄ ung at jeg ikke rigtig fattede hvad det betÞd. Det var mere som at spille Dungeons and Dragons med en spilmaster der lige Êndrede alle reglerne. Det var sjovt. Far og mor forstod sikkert oliekrisens alvor. Jeg og mine brÞdre gjorde ikke. Det var bare spas.
De forstod ogsÄ
alvoren den 22/7 1985 da bomber eksploderede i KĂžbenhavn. Det gjorde jeg ikke.
Jeg var stadig for teenager til at fatte andet end mine venner og kĂŠreste.
Anden gang jeg
oplevede det var det Aids. Pludselig fattede mange at mange ville dĂž og at det
ikke bare var en homo-sygdom. Vi blev hysterisk dygtige til at bruge kondomer. Og
fÞr det var der gÄet slang i at bÞsser dÞde af bÞsse-sygdom. FÞj.
Tredje gang var
9/11 og det skrĂŠmte livet af mig. Jeg sad i Danmark og var i panik over noget
der skete i New York.
FĂŠlles for alle
tre, var at de blev globale kriser. Kriser, hvor vi mennesker, dig og mig,
pludselig skal vĂŠre med til at lĂžfte den byrde, det er at styre et samfund.
Kriser, hvor din og min reaktion betyder noget. For det meste betyder vi
mennesker ikke noget i vores globale verden. For det meste passer vi bare
vores, mens store konglomerater og stater styrer rammerne i vores virkelighed.
Det har de faktisk gjort godt.
Men i disse Þjeblikke, hvor vi som menneskehed bliver ramt. I disse Þjeblikke hvor vores civilisation stoppes og samfundet sÊttes i stÄ, kommer det til den sandhed, der altid har vÊret gÊldende: Det er os, der bestemmer, dig og mig, ikke dem. NÄr det kommer til stykket, hÊnger samfundet kun sammen fordi vi borgere tillader det.
Nu er det Corona.
Regeringer gÞr det regeringer skal gÞre. Vi skal lÄse os inde, blive hjemme, passe pÄ og hoste ind i Êrmet. Det er det regeringer,skal gÞre.
Samtidig er det
en ÞjenÄbner. For det hele hviler pÄ os; ikke pÄ dem. Det hviler pÄ dig og mig
at passe pÄ os selv og hinanden.
Jeg skal ikke
vÊre noget sandhedsvidne pÄ Corona - jeg ved lige sÄ lidt som dig. Og mÄske
nogle rolige personer har ret i at det bare er en influenca+ der rammer os. MĂ„ske
andre har ret i at vi kommer til at dĂž i hobetal.
Men har du lagt mĂŠrke
til, at ingen siger, at vi alle dÞr? Det er fÄ af os der vil dÞ. Et par procent,
mÄske tre eller fire.
Hvad skal vi
stille op med det? England vil hellere lade folk blive smittet, sÄ de kan blive
immune, velvidende at de afsiger dĂždsdom over nogle procent af deres vĂŠlgere. I
Danmark har vi lukket alt ned, selv grĂŠnserne.
SĂ„, igen er vi
her, hvor vi alle ved, at hele samfundet, hviler pÄ os, borgerne. Og intet hviler
pÄ dem, de kendte politikere som er blevet valgt til at styre os.
Der er ingen der har kontrol over den verden vi lever i. Og Corona er endnu et af mange beviser pÄ, at nÄr noget er helt galt, sÄ afhÊnger det af borgerne. Os. Os der altid bestemmer. Os der altid vÊlger hvem, der skal styre samfundet.
Det er ikke regeringer eller konglomerater, der skal redde os nu. Det er, som altid, dig og mig, det hele afhĂŠnger af os; borgerne.
I gÄr mÞdte jeg
min bedste ven i hele verden; hende der kender mig og har fulgt med mig gennem
de vĂŠrste tider i mit liv; Min bedste ven. Og vi gav ingen gang et kram. Albue
rĂžrte albue. Forsigtigt.
PĂ„ god hollywood engelsk: WE ARE IN A FUCKING LOCKDOWN.
Du, mennesker,
borger, dine handlinger og mangel pÄ handlinger, betyder nu pludselig noget for
hele verden. VĂŠlg din vej fremover, med omtanke !!!!
For lige nu, er
du verdens prĂŠsident. Din smitte eller udsĂŠttelse for smitte, betyder noget.
Min ven; VĂŠr verdens
prĂŠsident de nĂŠste to uger. Du bĂŠrer mit og andres liv i din Ă„nde og dine nys.
Du betyder noget!
Inden i en hver stor historie, er der en lille historie. For
alle historier starter smÄt, fÞr de bliver store, men de store historier bliver
ofte sÄ store at alle glemmer at det hele drejer sig om den lille historie. Det
er den lille historie der bygger den store, og den store historie er altid et
spĂžgelse, noget forstilt og den store historie er altid en drĂžm.
Ingen starter den store historie. Ingen vÄgner op og tÊnker,
jeg vil redde verden. FÞrst forrÄs de, i den lille historie. De mÞder modstand
og overvinder den og der kommer ny modstand og de overvinder ogsÄ den. Skridt
for skridt udvikler den lille historie sig til en stor historie der forfĂžrer en
verden. Ofte forfÞrer den store historie ogsÄ manden eller kvinden der levede
den lille historie.
Som Thunberg. Det startede med en lille historie der spredte
sig, og i dag udveksler Thunberg historier med verdensledere. Jeg hÄber ikke
hun bliver forfĂžrt af sin store historie og den store historie kunne blive at
hun reddede verden. Men hun ville bare den lille historie. Nu er hun allerede
blevet en stor historie i en alt for lille verden der er ved at brĂŠnde op.
Den dag hun tror pÄ den store historie, har hun tabt, lige
som alle de andre der startede smÄt og lod sig forfÞre af den succes den lille
historie havde.
Jeg bilder mig ind at det var det samme med Jesus. Hvis han
fandtes en gang, og lad os bare sige at han gjorde, sÄ startede han ikke som
guds sĂžn. Han startede med en ide om at noget er galt i verden. At noget ikke
virker. De stĂŠrkeste krĂŠfter den gang var bureaukratiet og kirkerne.
Bureaukrati, kan ingen bekĂŠmpe, uden at bekĂŠmpe selve samfundet. Bureaukratiet
er samfundet, det er reglerne der stopper de âondeâ og fremmer de âgodeâ i et
etisk perspektiv, skabt af kulturen og kulturen bliver altid skabt nedefra og
styret ovenfra.
Der er en revolution pÄ vej. Der er altid en revolution pÄ vej.
Men den nĂŠste bliver anderledes. Hvordan den bliver anderledes ved jeg ikke,
men pÄ sigt nytter det ikke, for eksempel, at vi tillader direktÞrer for store
virksomheder at maksimere profitten for aktieholderne. Det er en sindssyg ide,
der hjalp os med en af de stĂžrste revolutioner i menneskehedens historie:
industrialiseringen.
Bevares, der var mennesker der bekĂŠmpede den revolution og
prĂžvede at lave en anden revolution. Her, et par Ă„rtier inde i det 21.
Ă„rhundrede, ved vi at de fejlede. Revolutionen kom ikke fra mennesker,
mennesker blev trynet, men fra ideer der skabte fremskridt i en skala aldrig
set fĂžr.
Informationsrevolutionen var ikke mindre mÊgtig og har pÄ fÄ
Ă„rtier allerede ĂŠndret verden til uigenkendelighed, i hvert fald for os, der
var med til at starte den og fulgte den og nu lever i den. Og tak ikke fejl: Menneskeheden
er revolutioneret.
Oven i informationsrevolutionen, kom den revolution vi har
nu: Meme-revolutionen.
Der var en gang mennesker mÄtte samle sig for at lave en
revolution, men informationsteknologien samlede os, sÄ vi er allerede samlet i
et fĂŠlles univers, pĂ„ kryds og tvĂŠrs af globen. Selv âflat-earthersâ er sammen
med os andre. Vi er, for fÞrste gang, alle sammen, i samme bÄd og vi er alle
tilstede, i det samme rum. Selv de mindste af os, de fattigste af os, de yngste
af os, de dummeste af os, kan skabe et meme der kan ĂŠndre verden. Det er
demokrati, der sker for os.
Vi, lige nu, i nÊsten 2020, stÄr midt i mellem to epoker. En
gang var epoker nÄet der varede Ärhundreder. I dag er epoker noget der varer i
Ă„rtier. Vi er blevet hurtigere. Og vi skifter hurtigere.
Gamle mennesker, som mig, begrĂŠder situationen og kan ikke
forstÄ at vores bÞrn er sÄ afhÊngige af skÊrmen de stirrer pÄ hele tiden. Jeg
kan huske, da jeg var barn, og der opstod en Walkman. Den voksne verden var
forfÊrdet og der var ingen ende pÄ artikler om hvor hÄblÞse vi var, hvordan vi
dĂžde fordi vi hĂžrte musik og ikke hĂžrte en bil der dyttede. Der var artikler om
hvordan hele min generation ville blive dĂžve, fordi vi hĂžrte for hĂžj musik. Vi
er ikke blevet dĂžve, vi er ikke dĂžde, vi er blot blevet gamle. Det er altid den
gamle generation der hĂŠnger fast i deres revolution og skĂŠlder den nye revolution
ud.
Jeg er ikke i tvivl om at de unge generationer har mistet
noget vĂŠrdi. Jeg er heller ikke i tvivl om at min generation har mistet noget vĂŠrdi
i forhold til den generation der kom fĂžr os. Hvorfor fatter ingen at det er
sÄdan vi mennesker udvikler os: Hurtigt og uden respekt. Det er det vi gÞr og
det er det vi altid har gjort.
Jeg synes at vi skal vise mere respekt mod det der virkede for
generationerne fÞr os, men jeg synes ogsÄ at de generationer der kom fÞr os,
skal lade vĂŠre med at glemme, at vi gjorde det samme. Det skal nok, venner.
Hver generation, eller mÄske hver anden eller hver tredje, vil Êndre alt. Det
tog lĂŠngere tid for 2000 Ă„r siden. Det tager ingen tid nu.
Det der er sÄ fantastisk ved de unge generationer, er at de
vÊnner sig til revolutioner. De oplever dem med fÄ Ärs mellemrum. Menneskeheden
er endelig ved at gÄ Meta pÄ os selv og det er eddermame pÄ tide.
Men der er en mellemperiode, hvor den gamle verden, stadig
vil bruge den gamle verdens tricks og mennesker som Trump, Boris, Putin,
Dawkins, Hidgkins etc[MTS1] vil kunne spille den gamle verden ud mod
den nye. Vi er ikke i den nye verden endnu. Og ja, denne kamp, som det virkelig
er, mellem det gamle og det nye, vil enten bringe os til udslettelse, eller den
vil bringe os til et nyt niveau.
Vi gamle er sÄ bekymret over at mennesker i dag kan vÊlge
deres egen virkelighed. Men det er fordi vi ikke indser hvad en virkelig
demokratisk virkelighed er. Vi ser det nye gennem den gamle verdens Ăžjne, og
den gamle verden vil aldrig lide den nye, for den nye vil altid udslette den
gamle. Men vi gÄr altid fremad, efter hvert tilbageslag. Men indsigt flytter.
Hvor ville vores matematik i vesten vĂŠre i dag, hvis det ikke var for det indiske
NUL.
Vi i vesten, ser os selv som bedre, mindre primitive og det
er en af de stÞrste lÞgne pÄ planeten. civilisationer opstÄr og uddÞr, men
viden udvikler sig; nÄ ja, med mindre biblioteker brÊndes ned og viden mistes
for evigt for kun at genopstÄ, nÄr den samme viden erkendes igen.
Jeg hÄber og tror pÄ at andre dele af verden, ser sig selv
som bedre end vesten og at nogle dele af verden stadig ikke er faldet for
Mickey Mouse og kapitalisme. Vi, mennesker, er ikke i en krig mod hinanden. Vi
er i en krig mod universet og den videnskabelige tanke er at vi kan nÄ lÊngere,
vĂŠre mere, blive mere, vide mere.
Det er mennesker. Vi behĂžver de dumsmarte som sejler over have
de ikke kender, med et blindt dum hÄb, om at der er noget pÄ den anden side,
nÄr alle siger at det er der ikke. Vi behÞver de der bestiger bjerge der ikke kan
bestiges. Vi behĂžver dem der siger âdet tror jeg ikke pĂ„â. Vi behĂžver dem der
holder fast i ânogetâ, om det er sĂ„ er revolution eller religion. Vi er en
samlet organisme, os mennesker, og vi har hÞj fart pÄ vej mod en fremtid vi
ikke kan forudsige.
Du var ung en gang, du mĂždte de ĂŠldres styre. Du udfordrede
det, eller du fulgte det.
Jeg er med jer der udfordrer os alle og jeg er med jer, der
rent faktisk tager en udfordring alvorligt og ikke bare skriver til en 16-Ă„rig
pige at der ikke er noget galt med klimaet og du skulle bare slappe af og se en
god film.
And I know - this is an old-time-kind-of-post and not a quick meme. Bear with me. Iâm old. But Iâm with the next revolution.
